Skjern-profil: "De næste 8-10 dage kan blive fantastiske eller forfærdelige"
Et etmåls nederlag på udebane mod Dinamo Bucuresti, giver Skjern Håndbold et godt udgangspunkt for at sikre sig den første semifinaleplads ud to mulige. Skjern Håndbold møder Bucuresti i returopgøret i European League på hjemmebane i Skjern Bank Arena d. 30/4.
Samtidig står Skjern i den favorable situation, at de kan sikre sig en semifinalebillet mere. De er en del af slutspilspulje 2, hvor de på nuværende tidspunkt indtager gruppens 1. plads med 6 point, skarpt efterfulgt af GOG på 2. pladsen med 5 point. Et GOG-mandskab som de møder i morgen kl. 16:00.
Skjern-profilen, Noah Gaudin, sætter følgende ord på den kommende periode for Skjern Håndbold:
"De næste 8-10 dage kan blive fantastiske eller forfærdelige. Sådan er sport, men jeg tror fuldt og fast på, at det bliver en fantastisk periode for Skjern Håndbold"