Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

SLOVENSK SLAGTNING: To danskere toppræsterer i fornem karakterbog

Danmark fik en decideret perfekt start på den kvindelige olympiske håndboldturnering med en sejr på 27-19 over Slovenien. Ekspert Lars Rasmussen deler karakterer ud til de danske spillere lige her:

Danmark vs. Slovenien: 27-19 (14-11)

Stillinger undervejs: 4-1, 5-3, 8-6, 8-8, 11-9, 13-10, (14-11), 18-12, 20-13, 26-16, 27-19,

Danmarks bedste spiller: Althea Reinhardt

12 - Althea Reinhardt: Fik tjansen fra start, og det udnyttede den danske stjernekeeper ganske glimrende. Var godt afstemt med sit forsvar og havde flere redninger helt alene med de slovenske spillere. Fed attitude - her var der sgu ingen fedtemål at komme efter: Heller ikke selvom Danmark var to spillere i undertal. Tillod bare to mål på det første kvarter i anden halvleg. Åh nej, ikke igen, tænkte man efter Sloveniens første skud efter pausen, der ramte Reinhardt klokkerent i hovedet - heldigvis var hun hurtigt oppe igen. Hun var her, der og alle vegne - slovenerne kunne bare ikke proppe bolden forbi hende.

12 - Helena Elver: Greb sin chance hæderligt og fik en masse minutter både som playmaker, venstre back og højre fløj i forsvaret: Og det kan du være stensikker på med Helena Elver: Du kan smide hende rundt på samtlige positioner, og hun vil udføre opgaven efter bedste vis. Hendes hurtige fødder drev af og til det slovenske forsvar: Sikke et indhop og en mental svær opgave hun har været på efter at have fået beskeden i går om, at hun altså træder ind i truppen grundet en skade til Simone Petersen. 

10 - Jesper Jensen: Fik blandet sine kort utrolig godt i løbet af kampen og fik vist et par systemer og konstellationer, som netop lader sig gøre, fordi der kun er 14 spillere i truppen: Med det tvinges man til at tænke kreativt, og det er Jesper Jensen en sand mester til. Han må være godt tilfreds med den start, kvindelandsholdet gav sig selv - om end der blev brændt lige til den store side og måldifferencen sagtens kunne være løbet op på de + 10 mål.

10 - Anne Mette Hansen: Kølig på straffekast og livsfarlig på sine brud indad og udad. Der må gerne komme mere gennemslagskraft og skud fra hende - hun kan jo sagtens. Hun bringer noget Balkan-mentalitet, vildskab og attitude ind på holdet, og det overmatchede ganske enkelte det slovenske.

10 - Trine Østergaard: Danmarks topscorer, solid indsats fra den eneste højre fløj, der ad flere omgange fik sin sag for: Var sikker på sit straffekast men brændte til gengæld en stor mulighed fra fløjen. Hun skulle som alle de andre lige i gang og mærke OL-følelsen - helt forståeligt!

7 - Emma Friis: Scorede Danmarks første olympiske mål i 12 år! Og så på en kontra, hvor hun sled samtlige slovenere op. Det må have givet et sug i maven - havde et par uheldige missere undervejs, men så er det jo bare brølestærkt at komme igen med at loppe: Hun skal jo bare loppe hver gang, så er der mål: Det ser så legende elegant ud. Når hun ikke lopper, så virker det sværere for hende at score.

7 - Kathrine Heindahl: Fik lige sat to strakte hænder i siden på Gros, og den går altså ikke: Hun udbrød lige et ”neeej” og var ellers godt selv klar over, at den var god nok. Kæmpede som sædvanligt som en besat nede i det forsvar. Fik raget to udvisninger til sig som hun normalt holder sig for god til at trække.

7 - Kristina Jørgensen: Tog kampene mod den store Gros, og Jørgensen fik da også jævnet verdensstjernen med jorden et par gange, og det gjorde rigeligt ondt. Det er lige præcis dét, vi vil se, og dét der skal til! Hun tager gerne ansvaret.

7 - Rikke Iversen: Hun er bare en kamphund inde i den midterakse, hvor hun bider fra sig og ikke lod de slovenske spillere komme på kant. Blev fanget et par gange for højt oppe i banen. 

7 - Line Haugsted: Så er Line Haugsted ved at være tilbage til den Line Haugsted, vi kender: Med flagrende arme i forsvaret og et hug, som selv den mest snu slange vil være misundelig på. Mere af det - det giver bare mere overskud på kontoen, og så går der bare lige et ”waaow” igennem publikum, når kuglen bliver flækket ind fra 10-12 meter. 

7 - Sarah Iversen: Fik få sammenhængende minutter i begge ender, men du kan være sikker på, at indsatsen altid er 150 procent. Intet mindre. Og det er prisværdigt.

4 - Mette Tranborg: Hun skal lige spilles ind i turneringen og varmen igen. Udfylder sine roller fint, men hun skal nok blive et større aktiv for Danmark, efterhånden som hun bliver mere klar.

4 - Louise Burgaard: Dejligt at se hvordan Burgaard også tør at åbne op fra egen hånd fra distancen: Hun har skudstyrken og kvaliteten, og så er det bare om at udnytte det. Kom på måltavlen en enkelt gang.

4 - Mie Højlund: Der kom lidt mere gang i fusserne og retningen mod mål efter anden halvleg, hvor det lignede, at hun havde smidt nerver, hæmninger og hvad der ellers kunne have sat sig: Når først Højlund kommer i fart, så er hun umulig at holde. 

UB - Sandra Toft: Den danske anfører tog sig næsten en hel kamp på bænken - fik de sidste tre minutter for lige at mærke banen, fornemmelsen og det blå olympiske halgulv.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER