Den nye navnesponsor for landets bedste herrerække har skabt utilfredshed hos flere klubber i dansk håndbold.
Tophåndbold, Håndboldens Divisionsforening, har indgået en treårig sponsoraftale med bettingfirmaet Betoro. Det betyder, at Herreligaen fremover bærer navnet Betoro Herreligaen.
Flere klubber har over for TV 2 Sport udtrykt ærgrelse over valget af et bettingselskab som hovedsponsor. En af dem er Sønderjyske Herrehåndbold, hvor administrerende direktør Kim Poulsen gerne havde set en anden løsning.
“Personligt så jeg hellere, at det ikke var et bettingselskab, som vi får som ligahovedsponsor, da jeg synes, det er bekymrende,” siger Kim Poulsen til TV 2 Sport.
Kim Poulsen peger blandt andet på problemerne omkring betting i samfundet og den store eksponering af unge gennem reklamer.
Sønderjyske og de øvrige klubber har selv givet Tophåndbold mandat til at forhandle ligaens sponsoraftaler. Det anerkender Poulsen, men han havde håbet, at der var blevet fundet en bedre samlet løsning.
Herreligaen skifter navn: Bettingfirma lægger navn til i tre år
Tophåndbold-direktør Thomas Christensen forklarer, hvorfor den treårige aftale har særlig værdi for klubberne, mens den nye sponsor fortæller om ambitionerne med partnerskabet.
Fremhæver særlig faktor efter storsejr: Det frustrerede Mors-Thy
Sønderjyske vandt hele 34-24 i Thy, og assistenttræner Peter Nielsen pegede bagefter på den del af spillet, der for alvor knækkede hjemmeholdet.
En af ligaens mest dominerende: Spiller for bundhold var den bedste i september
TMS Ringsted fik en vanskelig sæsonstart, men én profil var direkte involveret i hele 78 scoringer på fem kampe og løb med månedens hæder.





























