Søstre-succes i Sydhavnen: Spilstyrer-Stine megastolt af super-keeper Sarah Nørklit
Ajax har vundet de seneste tre kampe på storspil af især keeper Sarah Nørklit Lønborg. Stine Nørklit Lønborg, der styrer københavneres angreb, er megastolt af sin søster, der spiller særligt stort i øjeblikket.
17, 19 og 23.
Det er antal mål, som keeper Sarah Nørklit Lønborg har fisket ud af netmaskerne i Ajaxs sejre over Horsens, Skanderborg og Herning-Ikast!
38 redninger i tre kampe og en redningsprocent i snit på præcis 45.
Store tal fra store præstationer som søster Stine Nørklit Lønborg også kun er stolt over.
-Hun er så sej. Hun har virkelig gjort det godt her på det sidste. Jeg er bare megastolt af hende. Hun er megasej, siger søster Stine til Europamester.dk.
-Du styrede også rundt med Herning-Ikast i jeres sejr. Hvad synes du om din egen præstation?
-Jeg synes, jeg gør det fint. Jeg spiller mere mod mål, end jeg har gjort tidligere. Det har jeg fået mange hug for. Jeg synes, det er en fin præstation.
-Vi kæmper for sindssygt og kæmper hele vejen igennem. Igennem hele kampen er vi et bedre hold. Vi er megaglade og stolte over præstationen.
Hovedpersonen og -arkitekten bag den store Ajax-succes, Sarah Nørklit Lønborg, sender lige så store roser mod sit forsvar, som hun selv modtager.
-Jeg vil sige, jeg føler, at det er lettere at stå bag forsvaret, når det er mere bevægeligt. Det er vi. Vi følger godt med i boldsiden, som lægger pres på skytterne. Og så er det også nemmere at stå inde bag ved, end hvis man bliver presset helt flade og de har frit skud.
-Forsvaret hjælper mig ret meget.
-Det føles som om, du nærmest tager det hele!
-Det var rigtig dejligt. Det gav en ro og tryghed, og jeg tror også, det var det, der afspejlede sig i, at jeg havde redningerne. Jeg følte, at vi pressede dem godt. Det var bare en rigtig rar følelse, slutter Sarah Nørklit Lønborg.
Næste opgave for Ajax er Silkeborg-Voel fredag aften på udebane.