LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

SønderjyskE-playmaker er gravid

SønderjyskE Håndbold kan fredag meddele, at Line Uno er gravid og derfor ikke vil være til rådighed for holdet i første halvdel af den kommende sæson.

Sportschef og cheftræner Peter Nielsen udtaler i en pressemeddelse:

“Vi er meget glade på Line og hendes partners vegne og ønsker dem stort tillykke med den kommende familieforøgelse. Vi har haft en god dialog med Line om hendes ambitioner, både på og udenfor banen, og vi støtter fuldt ud op om begge dele.” 

"Line viste i sidste sæson, hvor dygtig en håndboldspiller hun er, og hun var en vigtig del af vores hold. Vi vil savne hendes kapacitet på banen, men hun vil fortsat bidrage udenfor banen med sin erfaring og input, hvilket vi allerede nyder godt af i opstartsfasen. Line har en lang kontrakt hos os, og vi ser frem til at få hende tilbage på banen efter endt barsel," siger Peter Nielsen.

Line Uno udtaler: 

"Min kæreste og jeg er utroligt glade for at skulle være forældre og ser meget frem til det nye kapitel, der venter. Det bliver naturligvis anderledes at være på sidelinjen den kommende tid, men det skyldes heldigvis fantastiske omstændigheder. Jeg vil gøre mit bedste for at støtte holdet, og jeg ser frem til at være tilbage på håndboldbanen i det nye år."

Line Uno har termin i slutningen af 2024, og SønderjyskE Håndbold ser frem til at byde hende velkommen tilbage på banen i det nye år.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder