Sonja Frey færdig i Team Esbjerg
De forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg vinker farvel til Sonja Frey til sommer.
Den østrigske landsholdsspiller kom til det sydvestjyske mandskab i sommeren 2019 og var i den forgangne sæson en af holdets helt store profiler.
"Jeg stopper i Team Esbjerg efter denne sæson...Det er sådan, det er. Det er sikkert.", siger Sonja Frey til JydskeVestkysten.
Den 27-årige bagspiller er i indeværende sæson den tredjemest scorende spiller i Team Esbjerg, hvor hun i seksten ligakamp står noteret for 64 mål.
Tidligere i dag vandt hun og resten af Esbjerg-mandskabet en vigtig kamp i DELO EHF Champions League, da de på hjemmebane i Blue Water Dokken besejrede Krim Ljubljana med 33-23.
Læs også: Team Esbjerg - Krim Ljubljana i tal
Sonja Frey havde lidt problemer med sin hofte og var derfor blot inde at skyde to straffekast i opgøret.
Se stillingen i DELO EHF Champions League herunder:
[wpdatatable id=17 table_view=regular]