Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Stærk og skøn personlighed takker af

Efter mere end 10 år på topplan vinker Ditte Vind farvel til håndbolden og vil i stedet satse på en civil karriere.

Læs mere HER

Den 30-årige målvogter skal dog snøre sine håndboldsko en enkelt gang mere, når hun og resten af Ajax-mandskabet spiller deres sidste kamp i grundspillet i aften.

Ditte Vind skriver følgende på sin Facebookside:

It was the end of a decade, but the start of an age

Efter nu 11 år i den danske (og franske liga) er det på tide at sige farvel og tak. Jeg spiller min sidste ligakamp i dag, og det føles vemodigt men også rart. Jeg har længe kæmpet med lysten til at komme til træning, og nogle gange er det bedst at indse det og stoppe, mens legen er god. Jeg elsker at spille håndbold, og det har givet mig en masse fantastiske minder, men jeg orker ikke flere udekampe, Frie skud-fredag eller “hun kan kun skyde langt”. 

Håndbold vil for evigt være et hjem for mig, også når halmanden er gået hjem og lyset er slukket. Jeg har alle minderne og værktøjerne i rygsækken, når jeg går ud af skydedørene efter denne sæson. Jeg har et spændende job i Dansk Døve-Idrætsforbund og en voksende lyst til at skabe rum til nogle andre ting og mennesker. 

Derfor har jeg inviteret familie og venner til en sidste dans for håndbold på topniveau. Dide, Ditz, Vind, Windy takker for denne gang. Og findes der noget bedre sted end hallen, jeg smadrede et spejl og glemte min venstresko til pokalsemifinalen i 2017? I Think not 

Tak til alle, der har været min gode fe på rejsen. Tak til mine klubber, fans, frivillige og ikke mindst holdkammerater. Tak til trænerne, som har troet på, at jeg sagtens kunne lære at jonglere og tak til jer, som lod mig være mig i en verden fyldt af glas og porcelæn

Snip snap snude, nu er historien ude. Tip, tap, tønde - nu kan en ny historie begynde og det kan godt blive vildere

Tak for alle minderne Ditte Vind!
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER