LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Stor profil forlader Holstebro Håndbold til sommer: Skifter til ligaklub

Første divisionsklubben ville meget gerne have forlænget aftalen med playmakeren.

Tea Hein spiller sin sidste sæson i den blå Holstebro Håndbold trøje i denne omgang. Efter denne sæson fortsætter karrieren for den dygtige playmaker i den danske håndboldliga.

Sportschef Henrik Okkerstrøm sætter følgende ord på afskeden i et opslag til klubbens Facebook-side:

“Vi ville rigtig gerne have forlænget aftalen med Tea og det var en stor prioritet for klubben. Desværre for os, men glædeligt for Tea kom der en mulighed, vi sportsligt ikke kunne hamle op med. Selvom det er vemodigt at sige på gensyn til Tea, så er vi også rigtig stolte over, at Holstebro Håndbold i samarbejde med Tea’s barn-domsklub Mejdal og Holstebro Elitesport er stedet, hvor endnu en ung kvinde-spiller har udviklet sig til en plads i håndboldligaen”

“Så blev det min tur til at sige på gensyn til Holstebro Håndbold. En klub der nærmest har været mit hjem de seneste år, og som jeg stolt har repræsenteret. Jeg startede med at spille håndbold i Mejdal og har siden været igennem hele talent systemet i Holstebro både med Holstebro Elitesport og Håndbold-akademiet” udtaler Tea og fortsætter.

“Dog står jeg nu et sted, hvor jeg føler mig klar til nye spændende udfordringer. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak til Holstebro Håndbold og alle omkring klubben, sponsorer, frivillige, tilskuere osv.”

Alle i og omkring Holstebro håndbold ønsker Tea al muligt held og lykke i fremtiden.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder