Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Storklub med teaser – kalder til pressemøde på fredag: Alle peger på annocering af Henny Reistad

Brest Bretagne Handball varsler en “historisk annoncering” fredag, og en teaser med et vikingeskib har straks sat gang i spekulationerne. Ifølge Le Télégramme peger meget i retning af Henny Reistad, hvis kontrakt med Team Esbjerg udløber efter denne sæson.

Der kan være en af de største transfers i international kvindehåndbold på vej.

Brest Bretagne Handball har torsdag offentliggjort en teaser og indkaldt til en annoncering fredag klokken 17.00. Klubben skriver selv, at “et nyt kapitel i Brest Bretagne Handballs historie er ved at blive skrevet”, og beskriver samtidig det kommende som en historisk annoncering.

Det mest opsigtsvækkende er dog det visuelle spor. Teaseren indeholder et vikingeskib, hvilket ifølge Le Télégramme peger i retning af en norsk profil – og her står Henny Reistad øverst på listen over mulige navne.

Den 27-årige Team Esbjerg-stjerne har kontraktudløb efter denne sæson og har ifølge det franske medie været på Brests radar gennem længere tid. Le Télégramme skrev allerede tilbage i februar 2025 om klubbens interesse i den norske verdensstjerne.

Reistad vil i så fald være en signing fra den allerøverste hylde. Hun har vundet både OL, VM og EM med Norge, vandt Champions League med Vipers i 2021 og er ifølge mediet blevet kåret som verdens bedste spiller tre år i træk.

Brest har endnu ikke bekræftet, hvem fredagens annoncering handler om, og derfor er der fortsat tale om spekulation. Men kombinationen af en “historisk annoncering”, vikingesymbolet og den længerevarende interesse i Reistad gør, at alle øjne nu vil være rettet mod Brest fredag eftermiddag.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder