Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Stortalent med velkendt efternavn forlænger i ligaklub

Dolberg Plougstrup er et yderst velkendt navn, og nu er endnu et familiemedlem på vej til at skrive sig ind i førsteholdstruppen hos Silkeborg-Voel KFUM.

Stortalentet Anne Dolberg Plougstrup indgår en toårig aftale med Silkeborg-Voel KFUM. Det skriver klubben på deres Facebook-side.

Anne har spillet hele sit liv i klubben og har allerede debuteret på førsteholdet. Hun har spillet 50 U-landskampe og scoret ikke mindre end 248 mål. Derudover er hun blevet udtaget til EM- og VM-slutrundernes All Star-hold tre gange.

Direktør Jakob Andreasen udtaler følgende om kontrakten med den målfarlige venstre back:

“Det er en kæmpe fornøjelse at se endnu en lokal spiller tage turen fra ungdomshåndbold til ligaholdet her i Silkeborg. Endnu en gang må jeg rose det store talentarbejde i klubben og den indsats, Anne har lagt for at nå hertil.

Det er helt unikt, at vi igen næste år kan stille med så mange lokale spillere.

Anne er et af de allerstørste talenter i Silkeborg-Voels historie, så det er på ingen måde givet, at vi kan fastholde spillere som hende. Derfor er jeg både utrolig glad og stolt over, at Anne vælger at blive i klubben i yderligere to år.”

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder