LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Studier midt under VM: Dansker finder ro i bøgerne

Mens de fleste spillere bruger en fridag ved en slutrunde på at lade op, slappe af eller følge taktiske oplæg, brugte Helene Kindberg den helt anderledes, da hun forleden sad over i kampen mod Rumænien.

For den 27-årige højre back, der er til sin anden slutrunde for Danmark, betød kampen på bænken, at kalenderen pludselig fik et hul. Og det hul blev fyldt ud med... studier.

Kindberg er nemlig i fuld gang med en finansbachelor på Copenhagen Business Academy ved siden af livet som professionel håndboldspiller – og hun har tidligere læst til finansøkonom. Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

“Jeg fik faktisk skrevet en del hernede, men det er begrænset, hvor meget man kan nå,” siger hun.

At skifte mellem to verdener kræver sit, men hun oplever, at de supplerer hinanden.

“Det kan være svært at lukke helt ned for håndbolden og gå over i noget andet. Men den kamp, hvor jeg sad ude, gav mig flere timer til at få lavet opgaver. Og indimellem, når vi har små lommer af fritid, er det rart at fordybe sig i noget andet. Det giver mig et frirum i en time eller to,” forklarer hun.

Kindberg er noteret for 25 landskampe og 40 mål i rødt og hvidt og er en del af det danske hold, der jagter en plads helt fremme ved årets VM. Midt i det hele forsøger hun at få træning, kampe, kæreste og studieliv til at gå op i en højere enhed.

“Det kræver planlægning, men jeg trives med at have flere ting i gang. Det giver mig energi,” siger hun.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder