LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

SUS Nyborg’s damer tilbage til SUS Håndbold

Fra næste sæson spiller SUS Nyborgs 2. divisionsdamer i SUS Håndbolds regi. Eliteudvalget i det østfynske håndboldsamarbejde har sammen med moderklubberne besluttet at returnere licensen for dameholdet til SUS Håndbold.

Årsagen til, at det fælles projekt ophører efter fem år, hvor holdet i alle årene har spillet i 2. division, er, at det har vist sig ikke at kunne holde økonomisk at satse på elitehåndbold for både damer og herrer. Således kom SUS Nyborg sidste år ud med et underskud, trods et lavbudget i forhold til de øvrige klubber med 1. divisionsherrehold.

- Det har bestemt ikke været nogen let beslutning for moderklubberne eller eliteudvalget at skulle tage denne konsekvens, da dameholdet og hele teamet omkring holdet har leveret gode resultater og ikke mindst udvist stort engagement igennem alle sæsonerne i SUS Nyborg, lyder det fra eliteudvalget, som efter træningen i aftes meddelte beslutningen til spillerne og trænerteamet.

Et enigt eliteudvalg med moderklubberne bag sig håber, at denne beslutning kan være med til sikre fortsat udvikling af elitehåndbolden på Østfyn.

I SUS Håndbold er man klar til at tage imod 2. divisionsdamerne med åbne arme, og glæder sig til at byde holdet velkommen i de rammer i Ullerslev, som flere af spillerne kender fra deres tid før sammenlægningen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder