Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Syv mål på syv forsøg: Dansker i totalt målbamseri efter Odense-skalp

Christina Pedersen nettede syv gange på syv forsøg og blev topscorer, da Storhamar slog rækkens tophold Tertnes med 35-27 i den norske liga.

Få dage efter Champions League-triumfen over Odense Håndbold fortsatte Storhamar Håndball Elite takterne på hjemlig grund, da klubben onsdag aften besejrede rækkens duks, Tertnes, med overbevisende 35-27 i Elkjøp-ligaen.

En stor del af æren tilfaldt Christina Pedersen, der leverede en decideret fejlfri præstation i offensiven. Bagspilleren bombede løs og blev kampens topscorer med syv mål på syv forsøg.

Gæsterne fra Tertnes lagde ellers stærkest ud og førte 9-7 efter et lille kvarters spil. Herfra overtog værterne imidlertid fuldstændig styringen. En markant defensiv opstramning og redninger fra målvogter Mia Stensland banede vejen for et voldsomt 12-3-ryk, så Storhamar kunne gå til pause foran hele 19-12.

Dominansen fortsatte ufortrødent efter sidebyttet, hvor føringen nåede helt op på tolv overskydende scoringer ved 30-18, før hjemmeholdet slap foden en smule fra speederen mod slutningen.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder