LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Team Esbjerg tager afsked med 5 spillere

Team Esbjerg sender fem spillere videre i karrieren

Team Esbjerg tager efter denne sæson afsked med en række spillere ved udløbet af deres kontrakter. Det gælder Mette Tranborg, Kaja Kamp, Kathrine Heindahl og Amalie Milling.

Derudover er klubben blevet enig med Luciana Rebelo om at afslutte samarbejdet ved årets udgang, da hun gerne vil tilbage til Portugal.

– Det er en uomgængelig del af at drive klub på topniveau, at man må sige farvel til spillere, og nye kommer til. Det er med vemod at sige farvel til spillere, der både på det sportslige og menneskelige plan har været med til at bringe klubben frem til, hvor vi er nu. Sådan forholder det sig også med de nævnte spillere, siger bestyrelsesformand Bjarne Pedersen:

– Vi håber, at vi som klub har bidraget til deres udvikling, og vi ønsker Mette, Kaja, Kathrine, Amalie og Lucy alt muligt lykke og held i fremtiden.

Inden afskeden med spillerne forestår vigtige opgaver, først Santander Final4 i Jysk Arena i Silkeborg i denne weekend og i det næste halve år kampen om det danske mesterskab i Kvindeligaen og at kvalificere sig til Final4 i EHF Champions League.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder