ØLSTYKKE-HALLEN (ØLSTYKKE, EUROPAMESTER.DK): Og da hjemmeholdet begyndte at nærme sig efter pausen, måtte verdens bedste håndboldspiller igen træde ind på scenen.
Det var ikke ligefrem opmuntrende læsning, hvis man inden onsdagens ligakamp mellem HØJ Elite og Team Esbjerg havde kastet et blik på de seneste indbyrdes opgør.
De to seneste møder var endt med vestjyske sejre på henholdsvis 11 og 18 mål, og med navne som Henny Reistad, Julie Scaglione, Nora Mørk og Katharina Filter på holdkortet var der heller ikke meget, der tydede på, at mestrene havde tænkt sig at skrue ned for blusset.
Ja, man kunne såmænd have nævnt hele Esbjergs holdkort, hvis man ville opremse stjerner.
Men HØJ Elite var ikke mødt op for at agere statister i endnu en vestjysk magtdemonstration. Tværtimod.
Og for flere af hjemmeholdets profiler var der endda tale om et gensyn med gamle bekendte. Både målvogter Emily Stang Sando og stregspillerne Clara Monti Danielsson og Kaja Kamp har tidligere trukket den røde Esbjerg-trøje over hovedet.
Der skulle dog ikke gå mange minutter, før gæsterne fik demonstreret, hvorfor de hører til blandt Europas absolutte tophold.
Med speederen i bund og en nådesløs effektivitet i omstillingerne bragte Team Esbjerg sig foran 5-2 efter blot fire et halvt minut.
HØJ forsøgte at følge med i det hæsblæsende tempo, men hver eneste lille fejl blev straffet prompte af de hurtigtløbende vestjyder, der ikke behøvede mange invitationer til at sætte endnu et kontraangreb i gang.
Efter 13 minutter stod der 11-6 til gæsterne, og på det tidspunkt havde Henny Reistad allerede sat sit sædvanlige, ganske markante fingeraftryk på begivenhederne.
Tre mål og tre assists var facit for verdens bedste håndboldspiller, der derefter kunne tage plads på bænken og overlade resten af arbejdet til sine mindst lige så prominente holdkammerater.
Og de svigtede ikke.
For mens Esbjerg fortsatte med at finde vej til netmaskerne, havde HØJ-målvogterne en særdeles utaknemmelig arbejdsdag.
Hverken Mathilde Rømer eller Emily Stang Sando fik for alvor fat i de mange vestjyske afslutninger, og med blot tre redninger på 23 forsøg måtte hjemmeholdet endnu en gang rokere mellem stængerne.
Denne gang blev Sarah Nørklit Lønborg sendt i aktion.
Det ændrede dog ikke på, at Team Esbjerg kunne gå til pause med en komfortabel føring på 22-13.
Ni mål efter en halv times håndbold. Mod de forsvarende mestre. Og med udsigt til endnu en ordentlig øretæve.
Der var ellers rigeligt med undskyldninger for at lade skuldrene hænge hos hjemmeholdet. Men den slags havde HØJ-spillerne tilsyneladende ikke tænkt sig at bruge.
For selvom Esbjergs velsmurte kontramaskine fortsat buldrede derudad, blev der kæmpet indædt for hver eneste bold, og hjemmeholdet formåede faktisk at æde sig en smule ind på gæsternes forspring.
Ved stillingen 26-19 var afstanden reduceret til syv mål, og selvom der fortsat var et godt stykke til en egentlig spænding om kampens udfald, var det åbenbart tæt nok på til, at Esbjerg-cheftræner Tomas Axner fandt anledning til at kigge ned mod sin bænk.
Her sad Henny Reistad.
Og hvis den norske verdensstjerne havde forestillet sig, at hendes arbejdsdag allerede var overstået, måtte hun tro om igen.
For når modstanderen begynder at vise tænder, er det trods alt meget rart at kunne sende verdens bedste håndboldspiller tilbage på banen.
Og så kender man ellers melodien. Med Reistad tilbage på de brune gulvbrædder fik Team Esbjerg igen sat tingene på plads.
Afstanden voksede, forspringet blev atter tocifret, og selvom HØJ fortsatte med at kæmpe for sagen, var forskellen på de to mandskaber ganske enkelt for stor.
For det er én ting at holde trit med de danske mestre i kortere perioder. Noget helt andet er at gøre det gennem 60 minutter, når modstanderen råder over en nærmest uudtømmelig samling af verdensklassespillere.
HØJ kunne dog tage med sig, at holdet ikke lod sig knække af hverken Esbjergs eksplosive åbning eller den store pauseføring.
Men mod et Team Esbjerg-mandskab, der kan sætte Henny Reistad på bænken efter 13 minutter og hente hende tilbage, når behovet opstår, er vejen til point unægtelig lang.
Og denne onsdag blev endnu en påmindelse om, hvor stor afstanden fortsat er mellem de ambitiøse oprykkere og de forsvarende danske mestre.





























