THW Kiel råder over flere stærke muligheder i bagkæden før den nye Bundesliga-sæson. Netop den store bredde kan dog udvikle sig til en udfordring, når klubben samtidig står uden europæiske kampe.
Stefan Kretzschmar peger især på playmakerpositionen. Her har Kiel Elias Ellefsen á Skipagøtu, nytilkomne Domen Makuc og det tyske stortalent Rasmus Ankermann til rådighed.
“Hvordan de alle sammen skal spille uden europæisk deltagelse, er relativt svært at forestille sig,” siger Stefan Kretzschmar til handball-world.news.
Kretzschmar mener ikke nødvendigvis, at Kiel derfor skal sælge Skipagøtu. Men situationen rejser ifølge den tidligere sportsdirektør i Füchse Berlin et spørgsmål om rollerne på holdet.
Kiel ønsker at udvikle Ankermann på lang sigt og har samtidig hentet Makuc, der blev kåret til MVP ved Champions League Final4. For Kretzschmar handler diskussionen derfor også om, hvor konsekvent klubben vil satse på sine egne talenter.
THW Kiel har valgt at bevare bredden, hvilket giver Börge Lund mange muligheder. Til gengæld skal flere profiler finde deres plads i et hierarki, hvor spilletiden ikke nødvendigvis rækker til alle.
Situationen fik også Kretzschmar til at rette blikket mod sin tidligere klub. Füchse Berlin har fået et hul i bagkæden efter Lasse Anderssons afgang, mens Kiel står med den modsatte udfordring. Da Kretzschmar blev spurgt til muligheden for en udlejning fra Kiel til Berlin, kunne han med et grin konstatere, at det bestemt kunne være interessant.
Ekspert vejleder Kiel: Ikke udlej ham!
Rasmus Ankermann står foran hård konkurrence om spilletiden i THW Kiel.
Henning Fritz mener dog, at det er alt for tidligt at tale om en udlejning.
Trænerskifte og ny start har givet ny vind i danskerklub!
Börge Lund har sat gang i et nyt kapitel hos THW Kiel efter en markant ændret sommer.
Hendrik Pekeler mærker allerede nye impulser under klubbens nye cheftræner.
Landsholdsspiller kan drage gavn af trænerskifte og ny spilfilosi!
Börge Lund vil have mere fart og kreativitet ind i THW Kiels angrebsspil.
Det kan blive interessant for danske Emil Madsen, når han vender tilbage fra sin skade.





























