Mathias Gidsel fandt nettet hele ti gange, men den danske verdensstjernes store målhøst var ikke nok til at sikre Füchse Berlin point.
Søndagens Bundesliga-opgør mod TBV Lemgo Lippe udviklede sig til et sandt målorgie med i alt 73 scoringer. Da det hele var afgjort, stod gæsterne tilbage som vindere med 37-36.
Gidsel var langt fra den eneste Berlin-spiller, der leverede en stor offensiv præstation. Tim Freihöfer hamrede hele 14 mål ind og blev dermed hjemmeholdets mest scorende spiller.
Alligevel var det Lemgo, der holdt hovedet koldest i den dramatiske afslutning og sikrede sig begge point foran 8.525 tilskuere i Max-Schmeling-Halle.
For Nicolej Krickaus mandskab var nederlaget sæsonens andet. Samtidig lykkedes det endnu en gang Lemgo at rejse fra Berlin med en sejr, efter at holdet også vandt på samme arena i sidste sæson.
Se højdepunkterne fra den målrige Bundesliga-kamp her:
Krickau reagerer efter choknederlag
Nicolej Krickau var langt fra tilfreds efter nederlaget og pegede særligt på problemerne i Berlins forsvar og samspillet med målvogterne.
Mathias Gidsel eksploderede med 17 mål i Champions League
Få dage tidligere leverede Gidsel en historisk præstation mod Porto med 17 mål på 19 afslutninger og yderligere fire assists.
Gidsel og co. ramt af maveproblemer og rejsestress
En lang rejse fra Egypten og maveproblemer satte Berlin under pres, men Gidsel og holdkammeraterne sled sig alligevel til en dramatisk sejr.





























