Jakob Mølgaard Christensen, tidligere direktør og bestyrelsesmedlem i Ikast Håndbold, er gået bort i en tragisk ulykke søndag aften. Han blev 49 år.
Ifølge oplysninger bekræftet af familien mistede han livet i det, politiet vurderer som en vådeskudsulykke. Ulykken fandt sted i et skovområde nær Engesvang, hvor han opholdt sig alene.
Han var angiveligt i gang med at klargøre sin jagtriffel forud for den kommende bukkejagt, da ulykken indtraf.
Jakob Mølgaard Christensen havde en central rolle i Ikast Håndbold, hvor han frem til 2019 fungerede som direktør i lidt over to år. Efterfølgende fortsatte han sit engagement i klubben som bestyrelsesmedlem.
Han efterlader sig hustru og to børn.




























