Tidligere København-profil på plads i norsk topklub: Jeg vil være med til at vinde flere medaljer
Den færøske landsholdsanfører Pernille Brandenborg har sat sin underskrift på en kontrakt med den norske topklub Storhamar Håndball, som gælder frem til sommeren 2027. Stregspilleren kommer til fra København Håndbold, hvor hun har spillet de seneste sæsoner.
Torsdag ankom hun til Norge sammen med sin kæreste og har allerede fået de første indtryk af både klub og omgivelser. I et interview med Norsk Topphåndball sætter hun ord på valget af Storhamar,
“Klubben har gjort det rigtig godt, og jeg vil gerne være med til at vinde flere medaljer med Storhamar. Samtidig har jeg fået indtrykket af, at det er vigtigt for klubben, at man trives som menneske uden for banen. Jeg har heller aldrig spillet Champions League før, så det glæder jeg mig virkelig meget til. Jeg ville også gerne prøve en anden liga og en ny kultur end den danske,” siger Brandenborg.
Hun ser nu frem til sin debut i Champions League, hvor Storhamar blandt andet er i gruppe med et dansk hold – se hvilket lige her.