Tidligere København-spiller tilslutter sig rumænsk danskerkoloni
SCM Râmnicu Vâlcea forstærker bagkæden med den norske venstre back Karoline Lund. Den 1,83 meter høje spiller kommer til SCM Râmnicu Vâlcea efter en flot sæson i Norge hos Oppsal Håndball, hvor hun var blandt de mest stabile spillere i ligaen.
Karoline er født den 31. maj 1999 i Oslo og startede karrieren i Rælingen HK. Hun har siden spillet for Aker Topphåndball, Larvik HK, København Håndbold og Paris 92. Med erfaring fra både den danske og franske liga har hun også optrådt i både EHF Champions League og EHF European League, samt for Norges ungdoms- og U-landshold.
Hun vandt sølv ved U20-VM i 2018 og blev dengang betragtet som en af sin generations største talenter. I 2023 vendte hun tilbage til Norge og har de seneste to sæsoner scoret hele 276 mål – 122 i sæsonen 2024/25 og 154 i 2023/24. Hun er desuden en del af Norges udvidede A-landsholdstrup.
Karoline Lund udtaler følgende til klubbens Facebook-side:
“Jeg er meget glad og taknemmelig for at have skrevet under med SCM Râmnicu Vâlcea. Det er en ære at blive en del af denne klub, og jeg glæder mig til at møde pigerne, trænerstaben og naturligvis de fantastiske fans. Jeg ser frem til at komme i gang med forberedelserne og håber, vi kan få en rigtig god sæson sammen. Jeg er klar til nye udfordringer, nye minder – og jeg vil give alt på banen. Vi ses snart!” udtaler Karoline.
I Vâlcea bliver Karoline Lund desuden holdkammerat med Amalie Wulff, Maria Lykkegaard og Alberte Kielstrup.