Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Mona Larsen

Tidligere landsholdstræner taler ud om depression

Den tidligere kvindelandstræner, Klavs Bruun Jørgensen erkender, at han blev slidt op af jobbet som kvindelandstræner og endte i en depressiv tilstand, han stadig kæmper med.

I dag er han cheftræner for 1. divisionsherrerne i Team Sydhavsøerne. Men det stod ikke i klart, at Klavs Bruun Jørgensen overhovedet skulle være træner igen. For fire et halvt år som landstræner for de danske håndboldkvinder, sled ham op, før han i januar 2020 blev fyret. En fyring, som ifølge Jørgensen var en logisk fyring.  Men det var først da Jan Pytlick blev fyret i SønderjyskE i oktober 2021, og Klavs Bruun Jørgensen overtog som cheftræner, at det gik op for ham, at der var noget galt. 

I Podcasten ”Hånden på bolden,” fortæller han hvordan det første gang ramte ham, en dag, i den lokale netto i Sorgenfri. Her gik han kold. I ti minutter stod han stille med indkøbsvognen, og koncentrerede sig om ikke at bryde sammen. I podcasten siger han ”Det, jeg er mest ked af, er, at det ikke bliver fanget. At jeg ikke får fanget, at der er noget galt. Jeg kan huske, at jeg sidder flere gange i lejligheden dernede og ikke har lyst til at tage til træning. Det var virkelig specielt og ubehageligt.” Men det var først efter selve fyringen, at Jørgensen brød helt sammen. ”Ti dage efter fyringen kommer ”crashet” så. Jeg får en depression for alvor og går ned med stress,” siger han.

Klavs Bruun Jørgensen startede til psykolog og fik hjælp – og det hjælper. Det har været en lang vej, og han er stadig på vej. Oveni det, udredes han for tiden også for ADHD, tilføjer han selv i podcasten. Han har tidligere selv haft en mistanke om, at det kunne være en mulighed. 

Hvordan det kunne komme så langt ud, er flere år pres. Især de fem hårde og turbulente år som landstræner, hvor det ofte handlede om meget andet end selve spillet. Men han er på vej i den rigtige retning, også selvom det har været nogle hårde år. Jobbet som træner i Team Sydhavsøerne føles rigtigt, og han har kontrakt frem til sommeren 2025. 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER