Tilbage i landsholdstrøjen: Tidligere Viborg-kending gør comeback
På sin gamle hjemmebane i Hamburg leverede hun et stærkt comeback i testkampen mod Danmark, hvor hun scorede fire mål i et tæt opgør, der endte 31-33 til danskerne.
Bölk, der til dagligt spiller i den ungarske storklub Ferencvaros Budapest, havde både familie, venner og en stor gruppe fans fra sin barndomsklub Buxtehude blandt publikum. "Det var som at komme hjem. Det var en fornøjelse at spille her igen," sagde hun efter kampen i følge abendblatt.de.
Comebacket kommer efter et turbulent år, hvor hun blev frataget anførerbindet efter EM og senere helt udeladt af truppen. Landstræner Markus Gaugisch forklarede dengang, at han ønskede at give plads til yngre spillere. Men nu er Bölk tilbage på landsholdet.
Kampen mod Danmark blev også brugt til at teste en ny angrebsformation uden en traditionel stregspiller – noget Bölk kaldte "nyt, men spændende". Med tanke på den kommende VM på hjemmebane til november ser det ud til, at hun igen er en del af Gaugischs planer.
"Jeg er bare glad for at være tilbage og vise, hvad jeg kan," sagde Bölk afsluttende i følge abendblatt.de.