Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

TMS forlænger med ungt talent

Valdemar Landvad har sat sin underskrift på en lang aftale, der rækker helt frem til sommeren 2031. Dermed har TMS Ringsted sikret sig et af de mest lovende danske håndboldnavne i de kommende år.

Selv om Landvad blot er 19 år, har han allerede markeret sig i Håndboldligaen i denne sæson. Udviklingen er gået hurtigt, hurtigere end forventet, og han har på kort tid taget markante skridt – både spillemæssigt, fysisk og mentalt.

Med sine 201 centimeter og 115 kilo har han et markant fysisk udgangspunkt, men i klubben peger man især på det arbejde, der ligger bag. Arbejdsmoral, ydmyghed og lysten til konstant at blive bedre er det, der har gjort størst indtryk.

Sportschef Morten Olsen lægger ikke skjul på, hvor højt klubben vurderer ham.

“Valdemar er noget helt særligt. Han er ekstremt målrettet, arbejder stenhardt hver dag og har en klar ambition om at nå toppen. Hans udvikling er gået hurtigere, end vi turde håbe på, og det siger meget om både hans talent og hans mentalitet.”

Han kalder Landvad et af de største talenter i sin årgang.

“Vi mener helt oprigtigt, at vi har et af de allerstørste talenter i 2006-årgangen i Danmark. Valdemar har alle forudsætninger for at nå den højeste hylde, og derfor betyder det enormt meget at binde ham til klubben helt frem til 2031 – selv om hans oprindelige aftale først stod til at udløbe i 2028.”

Også cheftræner Kenneth Eugen Olsen fremhæver den daglige indsats.

“Valdemar er et talent med en sjælden arbejdsmoral. Hans dedikation og professionalisme smitter positivt af på hele miljøet og gør ham til et forbillede for de unge spillere i klubben.”

For Valdemar Landvad selv handler forlængelsen om tryghed – og om arbejdsro.

“Det betyder virkelig meget for mig at forlænge så tidligt. Jeg føler stor tillid fra klubben, og det giver ro og motivation til at fokusere fuldt ud på min udvikling. Jeg har omgivelser her, som har hjulpet mig enormt meget, og jeg føler, at klubben vil give mig de bedste muligheder for at tage næste skridt.”

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder