Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

TMS Ringsted i krise: Morten Olsen efterlyser gejst og vilje efter mager sæsonstart

TMS Ringsted ligger sidst i Herreligaen med ét point efter seks kampe, og sportschef Morten Olsen efterlyser et helt andet udtryk fra spillerne.

TMS Ringsted har fået en sæsonstart langt under forventningerne.

Efter seks spillerunder står sjællænderne med blot ét point og befinder sig på sidstepladsen i Herreligaen. Situationen har fået klubben til at hente mentalcoach René Nielsen ind omkring truppen.

Sportschef Morten Olsen er ikke alene utilfreds med pointhøsten. Han savner også et andet udtryk fra spillerne, efter en preseason ellers havde givet grund til optimisme.

“Jeg havde regnet med to point mere. Point er point, men jeg efterlyser vores udtryk – lidt mere gejst og vilje. Der havde jeg ikke troet, at vi stod her nu, fordi preseason var så anderledes. Det så rigtig godt ud – mod anden kvalitet, men vi havde forhåbninger om, at det her kunne blive rigtig fint. Så kom skaderne, og så er luften gået af os,” udtaler han til Sjællandske Nyheder.

TMS har været hårdt presset af skadesproblemer hos Tobias Tombak, Isak Gustafsson og Valdemar Gravesen, og det har betydet, at unge spillere tidligt har måttet tage ansvar.

Målmandsspillet har heller ikke leveret det ønskede udbytte. Ifølge Morten Olsen har keeperne manglet mellem 10 og 15 redninger over de første kampe for at være på niveau med konkurrenterne.

Tirsdag får TMS Ringsted en pause fra ligaproblemerne. Her gæster TTH Holstebro i Santander Cup, hvor vinderen sikrer sig en plads i kvartfinalen.

Rasmus Henriksen reddede to straffekast – og scorede selv før pausen
TMS var foran efter 20 minutter mod Mors-Thy, men kampen vendte inden pausen, mens Rasmus Henriksen endte med 14 redninger og en scoring.

Eksil udenbys forlænget: TMS-direktør raser over dyrt og forældet halbyggeri
TMS Ringsteds problemer rækker også uden for banen, hvor tilbageflytningen fra Slagelse er udskudt til sommeren 2028 og har udløst skarp kritik.

Ligamandskab slog hårdt tilbage – nu er der grund til optimisme
TTH Holstebro kommer til pokalduellen med selvtillid efter en klar 38-29-sejr over Skive, hvor Emil Grønbech scorede ti gange.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder