Team Esbjergs stime som ubesejret i denne Champions League-sæson blev brudt søndag, da vestjyderne tabte 31-34 på udebane til CSM Bucuresti.
Esbjerg kæmpede sig ellers op på minus et i anden halvleg, men en stribe redninger fra hjemmeholdets Catherine Gabriel og rumænske overgangsfaser forhindrede et dansk comeback.
Esbjergs cheftræner Tomas Axnér erkender, at marginalerne manglede mod en sulten modstander:
“Det var en hård kamp. Det er vanskeligt at spille mod CSM på deres hjemmebane, og de hungrede efter point. Det er altid svært at spille i Bukarest. Vi startede godt, men CSM straffede vores fejl. I anden halvleg fik vi lukket hullet til et enkelt mål. Vi skal være mere kyniske og dække bedre op. Overordnet set kæmpede vi godt,” vurderer Tomas Axnér over for eurohandball.com.





























