Træner opfordrer spiller: Hun skal til en større klub!
Hvis man følger med i den danske 1. division, kender man utvivlsomt Ea Munch Jørgensen, der i de to seneste sæsoner har scoret et hav af mål for Søndermarkens IK.
Hun er også kommet rigtig godt i gang med den nye sæson, hvor det er blevet til 24 scoringer i de første tre kampe.
Der har tidligere været interesse fra ligaklubber i både Danmark og Sverige for den 24-årige Ea Munch Jørgensen, men hun har indtil videre afvist de større klubber.
Nu mener hendes træner hos Søndermarkens IK Martin Ritto dog, at det er på tide, hun skal videre til en større klub og vise sig frem.
- Vi er meget glade for, at vi fortsat har Ea, men vi er også ved at være der, hvor hun skal prøve sig selv af på en højere hylde, end SIK trods alt er, lyder det fra Martin Ritto i et interview med Viborg Folkeblad.