LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Trine Østergaard kommenterer rødt kort: - Mange andre kunne også have fået det

Fløjspiller Trine Østergaard måtte følge de sidste nervepirrende minutter ude fra sidelinjen, da hun modtog et rødt kort efter at have ramt den hollandske venstrefløj Bo van Wetering i hovedet i en forsvarsaktion.

PIERRE MAUROY STADIUM (LILLE, EUROPAMESTER.DK): Det er ikke så tit, at en fløjspiller får direkte marchordre og må gå den tunge rettergang ud med et rødt kort i baglommen. 

Men har så Trine Østergaard da prøvet det - efter en hændelse i forsvaret hvor hendes flagrende forsvarsarme blev plantet i hovedet på Bo van Wetering. Men når den situation giver direkte rødt kort, så var der masser af andre situationer, som også godt kunne være til den strenge straf:

- Jeg prøver bare at gå efter bolden og måske trække et frikast. Så ser dommerne godt, at jeg går efter bolden, men at jeg rammer hende i hovedet. Det giver åbenbart rødt kort i den her kamp men ikke i alle situationer, siger Trine Østergaard efter kampen til Europamester.dk.

- Så den var ikke fair?

- Jeg har ikke set den. Der er masser andre situationer i kampen, hvor folk bliver ramt i hovedet, hvor de kun får 2 minutter. Der er også en spiller, der skyder vores målmand direkte i hovedet til allersidst med 15 sekunder tilbage. Det kunne også give rødt kort.

- Så hårdt dømt?

- Nej, det ved jeg ikke. Det er jo sådan, det er. Jeg tager imod den, hvis de siger, der er rødt kort, men ja sådan er det. 

- Hvordan var det at sidde derude til sidst?

- Det var forfærdeligt. Jeg måtte ikke løbe ind på banen, før der blev sagt tak for kampen. Det måtte jeg heller ikke være en del af. Det var nederen. Nu har jeg fået lov til at juble og takke de danske fans for at komme i hallen. Det var dejligt.

- Vi får en dårlig start. Vi brænder for meget, men så får vi arbejdet os godt ind i kampen. Vores defensiv står rigtig fint. Vi er cool, kyniske og spiller rigtig stærkt angrebsspil. Vi straffer dem i situationer. Althea står bare en sindssyg kamp. Fuck, hvor var hun sej. Det er helt surrealistisk at stå her, slutter Trine Østergaard.

Dermed er Danmark klar til sin femte slutrundesemifinale i træk - og den femte mulige under Jesper Jensen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder