Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

TTH-direktør jubler: Tilbage på den internationale scene

TTH Holstebro er tilbage i EHF European League efter en stærk sæson i Herreligaen. Direktør John Mikkelsen kalder det stort for både klubben, byen og sponsorerne.

TTH Holstebro er tilbage på den europæiske scene.

Efter en stærk sæson, hvor klubben sluttede som nummer fire i grundspillet, er TTH Holstebro blevet tildelt en plads i EHF European League. Dermed skal klubben igen repræsentere dansk håndbold internationalt.

Det bliver samtidig første gang siden 2021, at der igen skal spilles europæisk håndbold i Gråkjær Arena.

“En plads i europæisk håndbold er noget helt særligt. Jeg er stolt over, at TTH Holstebro igen er tilbage på den internationale scene. Det er resultatet af et meget flot arbejde fra vores sportslige sektor, trænerteam og spillere. Det er stort for alle i og omkring klubben, stort for byen og stort for vores sponsorer, at vi igen får mulighed for at vise Holstebro og klubben frem på denne måde,” siger direktør John Mikkelsen til klubbens hjemmeside.

Også cheftræner Arnór Atlason glæder sig over, at TTH igen skal måle sig med internationale modstandere.

“Jeg kunne tydeligt mærke glæden hos spillerne, fansene, sponsorerne og i klubben. Det er noget stort at være tilbage i Europa. Det betyder meget, at vi som hold og vores spillere igen får mulighed for at vise os frem internationalt på den store scene,” siger Arnór Atlason.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder