LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TTH-direktør: Meklenborg skaber stolthed på mange fronter

Fra TTH Holstebro:

Ligatopscorer, Ligaprofil, lokal dreng eller ”Made In Holstebro” profil


Mange titler kan man sætte på Johan Meklenborg, der efter indeværende sæson og til sommer 2019, vender tilbage til barndomsklubben TTH Holstebro. Efter fem år i tre andre klubber vil Meklenborg om et år tage spilletrøje nr. 24 over hovedet i TTH.

Den stærke bagspiller skal være med til at præge fremtidens TTH, fastslår TTH-direktør John Mikkelsen.

- Johan er en spiller med et stort potentiale og han har endnu ikke nået toppen i sin karriere. Han passer derfor perfekt på den type spiller, som vi ønsker der skal danne fremtidens Holstebro-hold. Det skaber stor stolthed i klubben, hos vores sponsorer og tilskuere, at vi henter en Liga-topscorer og Liga-profil til klubben, og stoltheden vokser endnu mere, når det er en lokal TTH-dreng som kommer tilbage til klubben.

Johans udvikling er blevet fulgt intensivt siden hans skifte væk fra TTH Holstebro i 2014.

- I klubben følger vi nøje de lokale TTH-talenter, som tidligt i deres karriere har brug for et andet sportsligt set-up end vores. Derfor har vi naturligvis fulgt Johan, der har udviklet sig flot igennem årene hos Ajax København, Lemvig-Thyborøn Håndbold og Nordsjælland Håndbold. Klubberne har gjort et fantastisk udviklingsarbejde med Johan, og bygget videre på det talentarbejde som han fik i TTH. Derfor er det en langt stærkere Johan Meklenborg, som til næste år kommer til klubben.

Stolthed når lokale talenter bliver TTH-Ligaspillere.

- I TTH Holstebro er et af vores mål at udvikle lokale talenter til klubbens ligahold. Johan Meklenborg er et af mange unge lokale talenter, som har været en del af klubbens talentakademi og Holstebro Elitesports ”Made in Holstebro” talentprogram, og herfra videreudviklet sig til ligaspiller. Så på mange måder er Johans skifte en glædelig udvikling, der er i tråd med klubbens mål og DNA.

Meklenborg skaber også værdi udenfor banen.

- Glæden over at vi til næste år får Johan Meklenborg i TTH-trøjen, har været stor hos alle i og omkring klubben. For os som klub, giver det ekstra energi når også erhvervslivet bakker op om vores tiltag. Derfor er vi stolte over, at det bliver den Holstebro-baserede virksomhed, ID IDENTITY, som bliver personlig sponsor for Johan Meklenborg. Det personlige sponsorat er en del af virksomhedens partnerskab med klubben, slutter en meget tilfreds TTH-direktør John Mikkelsen.

[caption id="attachment_64341" align="alignnone" width="504"] Foto: TTH Holstebro[/caption]

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder