Tunesisk legende stopper
Mouna Chebbah er en af de bedste kvindelige håndboldspillere nogensinde i Tunesiens historie, og hun rundede karrieren af på imponerende vis.
Efter 20 år på højest niveau har Mouna Chebbah valgt at takke af for en stærk karriere. Det melder håndboldforbundet i Tunesien.
Her hylder man Mouna Chebbah ved at skrive, at hun for altid vil markere sig i landets håndboldhistorie som en af de første.
Man har desuden samlet lidt highlights fra det store farvel i Nimes-trøjen.