Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ung komet ramt af knæskade: Helle Thomsen advarer mod at forcere talenter

18-årige Victoria Mørk Andersen er ramt af en knæskade i Ikast Håndbold. Landstræner Helle Thomsen udtrykker bekymring over for TV Midtvest om at rykke talenter op for tidligt.

Torsdagens ligakamp mellem Ikast Håndbold og EH Aalborg fik et ulykkeligt udfald for det 18-årige stortalent Victoria Mørk Andersen, der pådrog sig en alvorlig knæskade ved sin allerførste scoring i opgøret. Klubben afventer fortsat svar på, om der er tale om en frygtet korsbåndsskade.

Den unge bagspiller hører på papiret til i U19-rækken, men skader i Ikasts ligatrup betød, at hun blev rykket op blandt de voksne med udsigt til en markant rolle i bagkæden.

Skaden kommer i kølvandet på bekymringer fra landstræner Helle Thomsen, der for nylig udtog stortalentet til udviklingstruppen. I et interview med TV Midtvest understreger landstræneren faren ved at springe årgange over for tidligt:

“At springe en hel årgang over er et stort skridt for en damespiller. Det er især det med fysikken – skadesmæssigt – at man passer godt på det. Man skal huske, at hun ikke er så gammel endnu, og man må helst ikke springe nogle trin over. Men det tror og håber jeg jo også, at Ikast har styr på,” udtaler Helle Thomsen til TV Midtvest.

Selvom skaden er en hård lussing for den unge komet, slår landstræneren fast, at Victoria Mørk Andersen på ingen måde er glemt i landsholdssammenhæng:

“Hendes håndboldhoved forsvinder jo ikke, fordi hun er ude i et år. Det forsvinder jo ikke, hvordan hun tænker håndbold og alle de ting. Så nej, det betyder ikke noget på den lange bane, hvis hun kommer godt igennem genoptræningen.”

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder