LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Var ikke en del af landstrænerens plan - pludselig blev hun altafgørende

Sommeren har været én stor og lang rutsjebanetur for Odense- og landsholdsprofilen Helena Elver, der gik fra en perifer til altafgørende rolle på det danske OL-hold.

Hun var tiltænkt en rolle som reserve i landstræner Jesper Jensens OL-puslespil. Helena Elver fandt i første omgang ikke vej til den 14 mandstruppen, og derfor var hun mere eller mindre indstillet på, at sommerens OL skulle bruges på sidelinjen.

Men en hjerteskærende skade til Ikast-kollegaen Simone Petersen vendte op og ned på alt for 26-årige Elver, der skulle til at opfinde en helt ny version af sig selv. 

Opgaven var svær, tung og stor:

- Det har været hektisk. Jeg har ikke været i de store planer til træning op mod OL, og pludselig var der en del ting, der skulle falde på plads indenfor meget kort tid, da Simone bliver skadet, og jeg skulle bidrage med de ting, som hun er sindssygt dygtig til. Det er ikke nødvendigvis mine spidskompetencer, men jeg er kommet rimelig fint du af det, siger Helena Elver til Europamester.dk og uddyber:

- Jeg er begyndt at finde ro i 7-mod-6-spillet, og det er klart, det er ikke blevet til mange minutter 6-mod-6, som jo er det, jeg normalt plejer at spille en masse af og har selvtillid i. Men det tager vi med. Så længe jeg kan bidrage på banen med de ting, der er brug for, så skal jeg nok forsøge at udfylde rollerne.

At træde ind i stedet for Simone Petersen var en hektisk, spændende og omfattende opgave, 

Tiden i træningslokalet var knap, og presset var derfor stort: 

- Det har været meget store sko, jeg skulle udfylde. Simone har gjort et virkelig flot stykke arbejde på landsholdet i mange år. Jeg har set en masse video og forsøgt at bruge de få træninger, vi havde til at øve det. Jeg har forsøgt at gå ned i detaljen og forbedre mig for hver gentagelse, vi har haft. 

- Der har klart været nogle ting, der ikke har siddet i skabet, men det tror jeg også, at Lars og Jesper køber ind på. Jeg var ikke udtaget til den rolle. Jeg er selvfølgelig rimelig tilfreds med det jeg har leveret. 

- Hvordan er du gået ned i detaljen og op i niveau?

- Jeg har snakket meget med Jesper om, hvordan vi vil spille det. Så kommer dialogen med de andre piger, når vi træner det. Det har været en smooth overgang, samtidig med, at der er meget, der skal øves og gentages. Folk har været gode til at byde ind med de ting, de så, og jeg har brugt en masse af det, slutter Helena Elver.

Helena Elver fik godt tre timers spilletid på Danmarks vej til OL-bronzen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder