Et dramatisk lokalopgør mellem Vejle Håndbold og Give HK i 2. division har fået et efterspil.
Vejle har ifølge HBOLD.dk’s oplysninger nedlagt protest efter kampen, som Give vandt 20-19. Årsagen er en opsigtsvækkende ændring af stillingen midtvejs i anden halvleg.
Vejle førte på det tidspunkt 15-12, inden Give reducerede til 15-13. Den stilling fremgik også af hallens officielle måltavle.
Herefter henvendte den ene dommer sig ved dommerbordet med besked om, at der manglede en scoring. Tavlen blev derfor ændret fra 15-13 til 15-14.
Korrektionen har skabt stor utilfredshed hos Vejle, og sagen kan samtidig få sportslig betydning i pulje 3. En plads blandt efterårets tre bedste giver adgang til det afgørende forårsspil om oprykning til 1. division.
Efter to runder ligger Give øverst i puljen med maksimumpoint, mens Vejle er blandt fire hold med to point.
Uret løb og målet stod tomt: Kontroversiel kendelse i slutfasen udløser tysk dommerprotest
Lübeck-Schwartau kræver omkamp efter en dramatisk afslutning, hvor klubben mener, at et klart reglebrud fik afgørende betydning for resultatet.
Toptræner straffet: Gav dommere en overfusning efter kampen – “Så fucking dårligt” – og blev straffet
Kolstads Stian Gomo blev idømt én kamps karantæne efter en konfrontation med dommerne og måtte for første gang i 15 år følge sit hold fra tribunen.
Dommer skadet i Bundesligakamp – hvad siger reglerne?
En sjælden skade tvang Julian Köppl til at dømme Bundesliga-kampen alene og satte fokus på håndboldreglerne, når den ene dommer må udgå.




























