Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Vil gøre alt for at smadre modstanderne: Storspillende NFH-keeper jagter revanche og Final 4

NFH-målvogter Anne Christine Bossen storspillede i pokalsejren på 35-21 over Silkeborg-Voel. Sidste års Final 4-skuffelse giver ekstra motivation i jagten på pokalsucces.

Målvogter Anne Christine Bossen leverede en fremragende præstation mellem stængerne, da Nykøbing Falster Håndboldklub onsdag aften spillede sig i pokalkvartfinalen med en overlegen sejr på 35-21 ude mod Silkeborg-Voel.

Selvom keeperen personligt kun indkasserede 20 mål i en kamp med højt tempo, er det frem for alt det overordnede mål om en plads ved Santander Final 4, der fylder efter sidste års skuffelse mod Viborg:

“Jamen det er vi selvfølgelig glade for, mest af alt fordi vi kommer videre. Vi vil gerne spille Final 4 – vi kiksede den jo sidste år, så vi vil meget gerne med denne gang. Det er nok det, der fylder allermest, og så er jeg selvfølgelig også glad for, at det går godt for mig personligt i dag. Det har ikke fyldt så meget indtil nu, men nu hvor vi begynder at spille om det, river det lige op i nogle gamle, lidt trælse minder fra Viborg. Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan for at smadre modstanderne i næste runde, fordi vi meget gerne vil i Final 4.”

Opgøret i Silkeborg blev spillet foran en veloplagt gruppe medrejsende falstringe, hvilket vakte stor begejstring hos målvogteren:

“Jeg synes, det er helt fantastisk, at man har samlet en hel bus for at køre hele vejen til Silkeborg fra Falster en onsdag aften. Vi er alle sammen sygt taknemmelige, og vi kan jo høre jer igennem hele kampen. Man må bare ikke undervurdere, hvor meget det giver til os på banen, at man ved, man har jer i ryggen. Det var jo halvt hjemmebane, for I var de eneste, man kunne høre.”

Trods det hårde program med kampe i Ungarn i weekenden og en lang bustur til Jylland få dage efter, foretrækker Bossen det tætte kampprogram frem for rolige træningsuger:

“Det med at man spiller hele tiden er rart. Hvis du har en dårlig kamp, er der heldigvis ikke så lang tid til den næste. Man kan mærke, at man bliver træt på en anden måde, når man rejser så meget og bruger timer i fly og bus, men vi har et virkelig godt hold og er glade for at være sammen. Vi vil bare gerne vinde for enhver pris, og det kræver, at man skal ud og spille kampene.”

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder