One Veszprém har igen blikket rettet mod de største titler. Den ungarske storklub jagter både det hjemlige mesterskab, pokalen og en plads ved Champions League Final4 i Köln.
Xavier Pascual går samtidig ind til sæsonen med en trup, der er blevet forstærket af tre markante navne. Emil Nielsen er kommet fra Barcelona, Lukas Jørgensen fra Flensburg-Handewitt og Imre Bence fra THW Kiel. Ifølge Nemzeti Sport kan trioen blive nogle af de brikker, Veszprém har manglet i jagten på det europæiske gennembrud.
Særligt tilgangen af Emil Nielsen glæder den spanske cheftræner.
“De tre nye spillere kan give os det, vi har brug for. Det er nok bare at tænke på målmanden – holdet er helt sikkert blevet stærkere med ham,” siger Xavier Pascual til Nemzeti Sport.
Udgangspunktet er desuden anderledes end for et år siden. Dengang skulle en lang række nye spillere integreres, mens stammen denne gang er bevaret, og spilmodellen stort set er den samme.
Til gengæld kræver Champions League-formatet, at Veszprém rammer et højt niveau tidligere på sæsonen. Tidligere kunne holdet bygge formen op mod foråret, men nu kan point allerede i første halvdel af sæsonen få stor betydning. Kampene mod blandt andre Füchse Berlin, FC Porto og Partizan bliver derfor vigtige.
Lukas Jørgensen må vente på sin fulde rolle. Ifølge Nemzeti Sport ventes den danske stregspiller tilbage omkring november. Veszprém har allerede indledt forberedelserne med klare sejre over ETO og RK Celje og fortsætter optakten med en træningslejr i Spanien.
Kæmpe pres på Emil Nielsens nye klub: Alt andet end CL-succes er en fiasko
Nemzeti Sport udpeger Emil Nielsen som sommerens vigtigste signing og hæver barren markant: Final4 er ikke bare ambitionen, men et krav til Veszprém.
Lukas Jørgensen jagter Champions League med Veszprem
Lukas Jørgensen fortæller, hvorfor Champions League fyldte så meget i skiftet til Ungarn, og hvad der stadig mangler på hans imponerende CV.
Emil Nielsen startede Veszprém-eventyret med et brag: Drømmedebut og titel
Emil Nielsen fik straks en titel i sin første betydningsfulde Veszprém-kamp og leverede en afgørende redning, da Szeged pressede i slutfasen.





























