Hjemvendte Camilla Herrem: "Børn passer ikke lige nu"
Camilla Herrem er i denne sæson vendt hjem til norske Sola efter et ophold i den makedonske storklub HC Vardar. Den hurtige venstrefløj vil ligesom Heidi Löke træne med herrer for at blive presset. Det specielle for Camilla Herrem er, at hun kommer til at træne med 1. divisions holdet Nærbø, hvor hendes mand Steffen Stegavik er profil.
Herrem og Stegavik har været gift i fire år og de er netop flyttet hjem til deres hus på Sola. Camilla Herren fortæller, at selvom de tænker på at få børn, så ønsker hun at prioritere håndboldspillet i Sola, og hun har desuden et mål om at nå OL i Tokyo i 2020. Hun udtaler:
"Det er meget hyggeligt med børn, men det passer ikke lige nu."
Camilla Herrem har det sidste stykke tid været skadet i den ene fod, men forsikrer, at hun med en tapning kan spille første turneringskamp.
[caption id="attachment_17698" align="alignnone" width="300"] Camila Herrem (Foto: Eventmedia)[/caption]