Fransk landsholdsfløj ude resten af sæsonen
Højrefløjen rev sin venstre akillessene over mod Chambéry.
Montpelliers højrefløj Yanis Lenne er færdig for sæsonen efter han blev ramt af en alvorlig skade i kampen mod Chambéry.
Den franske landsholdsspiller rev sin venstre akillessene over i kampens 42. minut – uden kontakt – og blev straks opereret på klinik Saint-Roch i Montpellier.
Skaden er et kæmpe tab for både Montpellier og det franske landshold, hvor 28-årige Lenne har været en nøglespiller.
Landstræner Guillaume Gille må nu tænke i nye løsninger frem mod de kommende kampe mod Sverige og Norge i EHF Euro Cup.