Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Emilie

Endnu en guldmedalje til Danmark

I dag blev det til endnu en guldmedalje til Danmark. Denne gang til det danske U17-kvindelandshold. efter en sejr på 25 - 24 over Rusland.
Dette er anden guldmedalje til DK på blot tre uger, hvor U19-landsholdet ligeledes tog guld med hjem.

Fra DHF:

Finalen startede ikke helt som planlagt. Danmark var uskarpe i starten af kampen, og det betød, at tilskuerne var vidner til en meget målfattig start på opgøret. Da først sigtekornet blev indstillet, viste de danske piger dog, at de havde et halvt gear mere end russerne. Selvom træfsikkerheden ikke på noget tidspunkt var i top, fik danskerne alligevel slået et hul på tre mål ned til russerne i de første 30 minutter: 13-10 til Danmark ved pausen.


Anden halvleg startede med meget mere præcision i afslutningerne fra danskernes side, og pauseføringen blev øget. Russerne havde dog langt fra overgivet sig og var midtvejs i anden halvleg kun to mål efter danskerne.


Da Danmark igen begyndte at udbygge, troede man at det hele var ved at blive afgjort, men Rusland fik pludselig fat og deres ultra-offensive forsvar i slutningen af kampen stressede danskerne så meget, at de bragte sig på 24-25 og tvang de rød/hvide til en afslutning, der kiksede. Russerne var klar til at løbe kontra, men i det øjeblik blev kampen blæst af, og Danmark er dermed U17 Europamestre!


”Det blev aldrig nogen flot håndboldkamp. Både vi og russerne dækkede offensivt op, så der var fuld knald på med rigtig mange dueller og hård fight, men kønt var det ikke. Blandt andet blev det svært at få flow i spillet på grund af de mange udvisninger til begge hold – det gør det bare vanskeligt,” siger landstræner Heine Eriksen og uddeler ros til defensiven:


”Der skal lyde stor ros til vores offensive 6-0-forsvar, der var det, der vandt kampen for os, og så var det også flot, at pigerne holdte på bolden så længe i det sidste angreb. Russerne scorede til 24-25 med et minut tilbage, så det var længe, vi skulle holde i kuglen, og det var meget rutineret gjort af så unge piger,” slutter landstræneren, der også glædede sig over den virkelig gode stemning  på lægterne i hallen.


Se kampen i tal her.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER