HC Odense forlænger med Nadia Offendal
Håndboldkvinderne fra HC Odense kommer også i de kommende tre sæsoner til at have glæde af unge og talentfulde Nadia Offendal. Det skriver klubben på sin facebookside.
Den 20-årige playmaker har i været en stor gevinst for de fynske ligadamer, for hvem hun har vist masser af kvalitet som spilfordeler og afslutter. Faktisk har Offendal gjort sig så godt bemærket, at hun i oktober sidste år var en del af det danske landsholds udviklingstrup.
Nadia Offendal, der har spillet i HC Odense siden sommeren 2013, kommer oprindeligt fra HØJ, for hvem hun spillede, da hun i 2012 modtog prisen Årets Sportstalent i Nordsjælland.
HC Odense er ikke de eneste, der i dag har genforhandlet kontrakter med nuværende spillere. Også SK Aarhus og Mette Tranborg samt Viborg HK og Rikke Poulsen/Louise Lyksborg er blevet enige om at fortsætte deres partnerskaber.
[caption id="attachment_19418" align="alignnone" width="300"] Offendal i gennembrud for HC Odense. Det får hun 3 år mere til at forfine. Foto: Eventmedia[/caption]