Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jesper Svensson: "Vi holdt hovedet koldt i dag"

Team Sydhavsøerne holder liv i drømmene om en plads i oprykningsspillet i 1.division, da de på udebane slog SUS Nyborg med 27-25 (15-13).

Det gæstende hold var stort set foran fra start til slut, undtagen i starten af anden halvleg hvor fynboerne kortvarigt havde føringen ved 16-15.
Team Sydhavsøerne bevarede dog fatningen og levede op til favoritværdigheden.

"Vi kommer godt fra start, og fører hele første halvleg. I anden halvleg lader vi SUS Nyborg komme lidt tilbage i kampen, men vi har kontrol over kampen og kommer foran igen kort efter. Det der gjorde forskellen i dag, er at vi udviser stabilitet kampen igennem. Når vi sætter et etableret angreb op, kommer vi til nogle fine chancer hver eneste gang. Vi holdt hovedet koldt i dag, selvom det er vanskeligt at spille mod et hold som SUS Nyborg, der kæmper for sin eksistens i divisionen", siger Team Sydhavsøernes cheftræner Jesper Svennson til klubbens hjemmeside.

Med sejren ligger holdet på fjerdepladsen og er fem point fra Skive fH, som øjeblikkeligt indtager den sidste plads i oprykningsspillet.

Se kampens målscorere herunder:

SUS Nyborg : Simon Elsborg 6, Thomas Torp 6, Mikkel Wichmann 4, Sebastian Ring 3, Mads Mortensen 3, Niels Hansen 1, Simon Poulsen 1, Anders Bo Petersen 1

Team Sydhavsøerne: Alexander Nielsen 6, Martin Andersen 5, Jakob Green Jensen 4, Nicolai Koch Hansen 3, Morten Christensen 3, Jesper Munk 3, Mikkel Saad 2, Morten Nielsen 1

Billedresultat for team sydhavsøerne

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER