LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Kim Møller

Kamilla Høgh Kristensen er skiftet til AGF

Kamilla Høgh Kristensen skifter Bjerringbro FH ud med oprykkerne til 1.division.

Den 23 årige stregspiller, der er i gang med sit 5.semester i en bacheloruddannelse i Value Chain Management har allerede, trods sin unge alder præsenteret flere klubber i Danmark. Dronningborg, Hornbæk, Randers HK og Bjerringbro FH er tidligere klubber for Kamilla, og i næste sæson hedder det så AGF i 1.division.

AGF's Peter Conrad siger om klubbens nye stregspiller, der har været til både EM og VM i beach håndbold, til klubbens facebookside:

- Jeg er både glad for og stolt over, at AGF som oprykker kan tiltrække etablerede 1. divisionspillere som Kamilla Høgh til klubben. Kamilla vil på trods af sin unge alder kunne tilføre holdet noget erfaring og fysik i begge ender af banen. At hun også er en pige med målnæse er jo bare perfekt. Hun var Bjerringbros næstmest scorende spiller i sidste sæson, hvilket er ganske flot, når man tager i betragtning, at hun er streg og derfor meget afhængig af sine medspillere. Jeg er sikker på, at hun vil indgå i et godt samarbejde med de andre strege og bidrage med en masse energi og vilje til holdet.

Kamilla Høgh Kristensen og Bjerringbro FH overlevede på et hængende hår i sidste sæsons 1.division. Med 71 mål var hun holdts næstmest scorende i grundspillet. AGF vandt i sikker stil 2.division pulje 1 med 37 point for 22 kampe.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder