Officielt: Skive FH sælger cheftræner til dansk ligaklub
Mathias Albrektsen stopper i Skive fH til sommer, når denne sæson er afsluttet.
Det er med en blandet portion ærgrelse og stolthed, at vi kan informere om, at vores cheftræner, Mathias Albrektsen, er blevet købt fri af sin aftale til fordel for en ligaklub.
I en pressemeddelse skriver klubben:
Det er med stolthed over vi har været med til at forme Mathias og over, at han fortjent har fået tilbuddet, fra en af de større danske klubber. Vi mener selv at vi skal være en klub, der er sat i verdenen for at udvikle talenter og skubbe dem videre til større adresser, hvilket vi kan konkludere, er lykkedes her igen.
Det er selvfølgelig også fyldt med ærgrelse over at miste en stor kapacitet på bænken, samt det faktum at hans tidligere exit end først planlagt, efterlader os i situation, hvor vi skal finde hans afløser, i et begrænset marked grundet det sene tidspunkt på sæsonen. Men vi er fortrøstningsfulde omkring, at vi står et godt sted og helt sikkert vil være et attraktivt sted for mange andre dygtige trænere.
Det har været åbenlyst for enhver, at resultaterne under Mathias’ ledelse, har været meget positive, hvilket betyder at vi for 3. år i træk, skal spille kvalspil til ligaen. Mathias kom til Skive fH for to sæsoner siden og har siden da været en central figur i vores bestræbelser på, at udvikle et endnu stærkere trænings- og talentmiljø, samt tilstræbe en endnu mere professionel og analytisk tilgang til hverdagen og opgaverne. Hans evne til at implementere en stærkt taktisk spilkoncept, har sammen med resten af trænerteamet, været med til at styrke klubbens position.
Under Mathias’ ledelse har Skive fH ikke blot formået at spille noget attraktivt og underholdende håndbold, men også understøttet på klubbens strategi om, at give chancen til vores egne unge spillere til både træning og kamp. I denne sæson har 7 forskellige U17 og U19-ungdomsspillere været udtaget til kamp-trupperne, hvor de har kunnet mærke, hvad det kræves at spille seniorhåndbold på højt niveau.
Vi er allerede i gang med at intensivere arbejdet med at sætte næste sæsons trænerteam, som kan fortsætte det gode arbejde og bygge videre på det nuværende fundament.
Heldigvis er der masser af spændende opgaver, inden Mathias’ takker af, som vi ved at Mathias vil løse med samme passion og ærgerrighed, som hele tiden har kendetegnet hans arbejde i Skive fH. Om det så ender med det ultimative resultat, når sæsonen er slut, ser vi alle sammen frem imod med stor spænding.
Vi ønsker Mathias alt det bedste i hans fremtidige bestræbelser og takker ham for hans dedikation og engagement i de to år, hvor han har været en del af Skive fH.