Esben

Nøglespillere fortsætter i lyseblåt

Pressemeddelelse:

Et par af nøglespillerne bag SønderjyskE’s oprykning til Boxer Dameligaen fortsætter i lyseblåt. Målvogteren Mie Sørensen og backen Celina Hehnel Hansen er også at finde på holdet næste sæson.

- Jeg er glad for, at vi kan beholde et par af vores vigtige stamspillere, siger sportschef Olivera Kecman.

Det har været en tung arv at løfte i målet efter Orsulya Kurucz, men 20-årige Mie Sørensen har grebet chancen, og ifølge sportschefen kan hun udvikle sig endnu mere.

- Mie har med sin spilletid i år udviklet sig, og hun har potentialet til at udvikle sig yderligere. Hun leverer altid en fantastisk indsats til både træning og kamp, og hun er altid topmotiveret. Hårdt arbejde er en af de vigtigste værdier i Sønderjyske Damehåndbold, og det er Mie et godt symbol på.  Hun er en hurtig målvogter, som med sine lange udkast er en vigtig brik, når vi vil spille hurtigt og med mange kontraløb, siger Olivera Kecman.


Celina Hehnel Hansen startede sæsonen med stærke præstationer, men hun fik vinteren ødelagt af en knæskade. Hun nåede dog at få comeback i oprykningskampen mod Rødovre HK.

- Celina er en spiller, som i første del vores sæson viste kvalitet og potentiale. Hun er en stærk spiller mand mod mand, har et godt oveblik, og så tager hun ansvar. I forsvaret kommer hun til at få endnu mere ansvar fremover, siger Olivera Kecman.

Fakta Mie Sørensen
Alder:           20 år (21.05.1994)
Position:       Målvogter
Kontrakt:      1 år (30.06.2016)
Tidligere klubber: Aalborg DH

Fakta Celina Hehnel Hansen
Alder:           21 år (07.03.1993)
Position:       Venstre back
Kontrakt:      1 år (30.06.2016)
Tidligere klubber: Vejen EH

[caption id="attachment_17459" align="aligncenter" width="330"]Celina Hansen og resten af  SønderjyskE-holdet kommer på en hård opgave mod Lyngby. Foto: SønderjyskE Celina Hansen Foto: SønderjyskE[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER