Stefan Holmager Larsen

Norske profiler skifter til dansk ligaklub

De stort satsende håndboldherrer fra Skjern Håndbold præsenterer fredag klokken 16.00 to nye profiler til mandskabet i Boxer Herreligaen - Og ifølge TV 2 Sport skulle det være to stærke nordmænd, der kan skives på holdkortet for den kommende sæson.

Skjern siger efter denne sæson farvel til stregspiller Frederik Børm og målvogter Kristoffer Laursen, og til at indtræde på disse positioner bliver det tilsyneladende i stedet norske Bjarte Myrhol og Magnus Dal, som begge har en fortid i den tyske Bundesliga.

Skjern havde op til denne sæson store forventninger om at hente medaljer til klubben, men efter de første 19 spillerunder indtager vestjyderne en skuffende 5. plads, og i de seneste fire kampe er det blot blevet til ét enkelt point - nemlig da holdet på heldig vis spillede uafgjort 29-29 mod den absolutte bundprop Odder Håndbold. Derfor er der nu lagt i ovnen til et par gedigne forstærkninger til den kommende sæson.

Bjarte Myrhol spiller lige nu i den tyske Bundesliga-klub Rhein Neckar-Löwen, mens Magnus Dahl er i svenske IFK Kristianstad, efter han tidligere på sæsonen fik sin kontrakt i tyske Wetzlar ophævet.

[caption id="attachment_18393" align="alignnone" width="300"]Ajax Norske forstærkninger på vej til Skjern Håndbold. Foto: Eventmedia[/caption]

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER