Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Oli Kecman: "Vi var i kontrol igennem hele kampen"



SønderjyskE levede op til forventningerne












SønderjyskE Damer – VSH 2002 31-24 (18-13)


SønderjyskE: Emma Kiellberg 5, Helena Løjborg 5, Leonora Demaj 4, Yasmin Sieljacks 3, Frida Blohm 3, Rikke Hoffbeck 3, Camilla Nissen 2, Nina Bech 2, Emily Baunsgaard 2, Celina Hehnel Hansen 1, Cecilie Kirkeby Brandt 1


VSH 2002: Anne Sofie Kleemann 6, Simone Pedersen 5, Emilie Christensen 5, Anne Fahrendorff 3, Amanda Bergsten 2, Sofie Nebelong 1, Ine Oldeide 1, Emilie Brøns Petersen 1


En pligtsejr, så kort kan weekendens kamp beskrives. Der blev lige præcis ydet det der skulle til og der var mulighed for at få mange spillere i kamp. Så en fin holdpræstation og en sejr der blev styret sikret fra første fløjt.


Udeholdet prøvede at gå med i tempospillet de første 10 minutter, men faldt herefter i flowet og valgte at spille lange angreb. De havde stor succes med deres indspil til Simone Pedersen på stregen og var dygtige til at få trukket straffekast i starten af kampen. Herefter var det skytterne der indtog scenen og flere gange fik de afsluttet yderst fornuftigt fra distancen.


I modsatte ende blev der brændt i overkanten af chancer, men alligevel lykkes det hjemmeholdet at få lavet hele 18 mål i 1.halvleg. Især kontraspillet var yderst fornuftigt og så var Rikke Hoffbeck og Frida Blohm på Venstre fløj godt spillende.


En pauseføring på 5 mål, men alligevel plads til forbedringer. Forsvarsspillet blev løftet en del og især Celina Hehnel Hansen var forudseende her og stærkt medvirkende til at man kunne holde VSH nede på 24 mål.


Emily Baunsgaard fik vist at hun stille og roligt er ved at komme op i omdrejninger og fik banket 2 flotte mål ind. Det hele endte med en 7 måls sejr og dermed fik de lyseblå hevet den forventede sejr hjem og er nu klar til det hårde program som venter forude.


For de 4 kommende kamp byder på en udekamp mod TMS Ringsted, en hjemmekamp mod Roskilde, en udekamp mod Hadsten og til slut en hjemmekamp mod Ajax. Det er altså 4 stærke hold der venter forude og der er brug for alle kræfter i disse opgør, hvis den gode stime skal fortsætte.

"Vi kan være tilfredse med sejren og over at vi var i kontrol igennem hele kampen. Men vi kan blive endnu skarpere på de store chancer vi tilkæmper os og dette er nødvendigt, i forhold til de opgaver som venter på os forude. Vi havde trænet hårdt op til dette opgør, med henblik på at være helt klar til de kommende uger, hvor der venter os et hårdt program og dette skulle gerne vise sig som en styrke for os."



Cheftræner Oli Kecman



SønderjyskE spiller igen lørdag d.28.01 kl.14.00 på udebane mod TMS Ringsted.










Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER