Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Patrick Westerholm: "Masser af fight og gnister"

TTH Holstebro spiller senere i aften mod de nykårede pokalvindere, da de på udebane møder Skjern Håndbold.

Det er to af de mest formstærke hold i 888Ligaen, som krydser klinger i aftenens kamp og det er ikke kun de to point der spilles om.
Skjern-mandskabet er med en sejr i aftenens kamp, sikker på en plads i top 4 og dermed sikret at tage point med over i slutspillet.
TTH Holstebro kæmper med de forsvarende danske mestre fra Bjerringbro-Silkeborg om hvem af de to hold, som skal have to point med over i slutspillet.

TTH Holstebros cheftræner, Patrick Westerholm har stor respekt for aftenens modstander:

"Skjern har gennem et godt stykke tid leveret på et højt og stabilit niveau, og det bliver dejligt at måle sig med dem, så vi får en pejling på, hvor vi står.
Skjern spiller meget fysisk, og det passer os godt. Jeg har en mistanke om, at aftenens kamp ikke nødvendigvis bliver specielt køn - til gengæld vil der være masser af fight og "gnister"", siger Patrick Westerholm til klubbens egen hjemmeside.

Kampen spilles i Skjern Bank Arena klokken 18.30.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER