Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Esben

Randers det store bump på vejen mod førsteplads

Kampoptaktsmeddelelse:

Efter uafgjort i den højspændte og intense kamp mod Team Tvis Holstebro udgør Randers HK den største forhindring for Team Esbjerg i bestræbelserne på at sikre sig førstepladsen i grundspillet i Boxer Dameligaen. De to mandskaber mødes onsdag aften i Randers i næstsidste spillerunde.

- Randers har været nede og vende og har måttet kæmpe hårdt for at sikre sig en slutspilsplads. Det er uden tvivl et top fem-hold, der leverer den ene landsholdsspiller efter den anden på flere positioner, og det vil være sæsonens største skuffelse, hvis Randers ikke formår at komme med i slutspillet, siger Team Esbjerg-cheftræner Lars Frederiksen.

Efter tilgangen af flere klassespillere inden denne sæson har Team Esbjerg været fremhævet for at have Dameligaens bredeste trup. Lars Frederiksen vurderer, at Randers matcher Esbjerg hvad angår bredde i truppen.

- Randers har rutinerede spillere i Jane Schumacher, svenske Johanna Westberg og Angelica Wallén, som vi alle kender, samt Cuadrado på stregen og stærke fløje. Hertil kommer talenter som Sofie Strangholt, Mie Højlund og Kathrine Heindahl, der netop er udtaget til landsholdet. Randers har bevist, at de kan spille op med topholdene, og holdet er bedst mod de bedste, hvorimod de har tabt kampe mod hold længere nede i tabellen, siger Lars Frederiksen.

Inden Randers senest vendte et truende nederlag til sejr mod en af rivalerne til slutspilspladser, Silkeborg-Voel KFUM, tabte holdet skuffende på hjemmebane til SK Aarhus og HC Odense, som også spiller for at nå slutspillet. Mellem de to kampe foretog ledelsen et trænerskifte mellem Mads Brandt og landsholdets tidligere assistenttræner, Ulrik Kirkely.

Team Esbjerg kan ikke tillade sig at sætte point til i de to resterende kampe mod Randers og HC Odense, hvis holdet skal holde førstepladsen i grundspillet.

- En førsteplads vil sikre os kvalifikation til Champions League, og den vil give os fordel af at have sidste kamp på hjemmebane i en eventuel DM-finale eller bronzekamp. Så det går vi efter, siger Lars Frederiksen.

Team Esbjergs trup til kampen i Boxer Dameligaen mod Randers HK onsdag den 4. marts kl. 18.30 i Arena Randers:

Målmænd: Emily Stang Sando og Bente Højmark

Venstre fløj: Susanne Kastrup Forslund og Maria Mose Vestergaard

Højre fløj: Maibritt Kviesgaard og Tove Seest

Streg: Rikke Zachariassen og Stine Bodholt Nielsen

Bagspillere: Laura van der Heijden, Estavana Polman, Johanna Ahlm, Lotte Grigel, Ida Bjørndalen, Susanne Madsen og Emily Baunsgaard.

[caption id="attachment_19732" align="alignleft" width="507"]Netop landsholdsudtagede Kviesgaard og resten af Team Esbjerg pigerne er klar til Randers kampen. Foto: Eventmedia Netop landsholdsudtagede Kviesgaard og resten af Team Esbjerg pigerne er klar til Randers kampen. Foto: Eventmedia[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER