Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Kristina Loncar

Russisk topklub henter unge Vyakhireva

[caption id="attachment_28584" align="alignnone" width="362"]Anna Vyakhireva skifter til Rostov Don - Foto: www.handballme.me Anna Vyakhireva skifter til Rostov Don - Foto: www.handballme.me[/caption]

Den russiske storklub, Rostov Don, er allerede i gang med at stable et stærkt hold på benene til den kommende sæson, og i den forbindelse har klubben nu valgt at forpligte den blot 21-årige højre fløj, Anna Vyakhireva, skriver Handballme.

Rostov Don, der lige nu suverænt indtager førstepladsen i kvindernes Champions League gruppe 1, er det eneste hold med 7 sejre ud af 7 kampe. Dermed er det ikke helt forkert at kalde dem for storfavoritterne til at snuppe Champions League-titlen i år.

At de også skal konkurrere om guldet i den kommende sæson, lægger klubben ikke skjul på. De mange forstærkninger understreger ikke desto mindre, at russerne har høje ambitioner. En af dem, der skal forsøge at indfri disse, er højre fløjen, Anna Vyakhireva. Den unge russer, der ved VM i Danmark sidste år var blandt de bedste spillere på det russiske landshold, har tidligere spillet for Zvezda Zvenigorod og træder til Rostov Don fra nuværende HC Astrakhanocka, som endte med at blive nummer 3 i den russiske super liga sidste sæson.

Vyakhireva, der nu har etableret sig som stamspiller på det russiske A-landshold, har flere gange vundet medaljer med det russiske ungdomslandshold. De unge russere formåede blandt andet at hive en sølvmedalje hjem ved VM i 2012, to guldmedaljer og endnu en sølvmedalje ved ungdoms EM i 2011 og 2013. Derudover er Anna Vyakhireva blevet kåret som bedste højre fløj i All-star-truppen hele to gange ved ungdomsmesterskaberne, og senest fik hun titlen som MVP ved ungdoms EM i 2013.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER