Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Esben

Så er der topbrag i 1. division kvinder

Optaktsmeddelese:

Så er der topbrag i 1. division kvinder. Sønderjyske og Ajax København mødes i en direkte duel om 1. pladsen i rækken.

Indgangen til kampen er helt lige – begge hold har 29 point, men Sønderjyske har vundet den første kamp i Bavne tilbage først på efteråret, så de er en smule foran – men ikke mere end de kan hentes.

Sønderjyske har i de 2 første kampe efter jul spillet mod vores gode naboer fra hhv. Virum og Lyngby med en sejr over Virum og et nederlag på 25-22 til Lyngby sidste lørdag efter en spændende og lettere dramatisk kamp som udbytte.

Når man spiller mod Sønderjyske vil en del af forberedelse være en snak om rækkens topscorer Camilla Nissen, som selvsagt er en afgørende spiller for vore værter. Vi har selvfølgelig også tænkt lidt i de baner, men grundlæggende skal man huske, at Sønderjyske har gode spillere over linjen, så vi skal være klar og forberedt hele vejen rundt – og det er vi.

Ajax holdet har startet 2015 med 2 sikre sejre over Tarm og DHG Odense på hhv. 14 og 13 mål efter periodevis godt og fokuseret spil i begge ender af banen. Vi har nu en status på 8 sejre i 8 kampe, og selv om vi godt ved, at vi bliver maximalt udfordret i eftermiddag er vi sikre i troen på, at vi kan køre tilbage til København med endnu en sejr.

Vi har haft en fin uge med gode træninger, så vi er godt forberedte på dagens udfordring. Nøgleordene er som altid Speed, Power og Omtanke, og med en max. indsats er der gode muligheder for max. udbytte.

John ”Speedy” Larsen – Ajax træner siger om kampen: ”Vi har haft 12 gode træninger, en enkelt halvdårlig træning og spillet 2 gode kampe efter julepausen, så vi er klar til at udfordre storfavoritterne fra Sønderjyske. Vi stiller med fuld trup, og vi glæder os rigtig meget, og det vil være rigtig godt at beholde vores max. point status på udebane”.

Er du i Aabenraa eller ca. deromkring lørdag eftermiddag, så kom og giv pigerne en hånd. Vi får brug for al den opbakning, som vi kan få, så alle med Ajax hjerte skal være velkomne. Vi glæder os til at se Jer. Det bliver et brag af en kamp.

Passivt spil

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER