Jan Skjødt Østergaard Pedersen

SK Århus hungrer efter revanche

SK Århus startede 2017 fremragende. Snakken om lukning blev sat på hylden og i stedet arbejdede århusianerne hårdt og kæmpede sig til en sejr med ét mål over TTH Holstebro.

Efterfølgende blev det til et nederlag til Allan Heines tropper fra Viborg HK og senere i dag spiller de årets tredje kamp i Primo Tours ligaen, når de tager til Fyn hvor Odense Håndbold venter.

Og SK Århus hungrer i den grad efter revanche over fynboerne, da de på hjemmebane led et bittert nederlag på 28-29 til Jan Pytlicks mandskab.

"De er ikke på samme niveau som i efteråret og er et hold, som vi burde kunne måle os med. Vi har også noget at revanchere fra vores seneste møde med dem, hvor vi følte os snydt til allersidst", siger SK Århus' cheftræner Jesper Holmris til Århus Stiftstidende.

Inden dagens kamp ligger Odense Håndbold på fjerdepladsen med 16 point, mens SK Århus ligger på niendepladsen, lige over de pladser som skal spille i nedrykningsspillet.

Kampen spilles klokken 19.15 i Odense Idrætshal

[caption id="attachment_38777" align="alignnone" width="508"] Træner Jesper Holmris. Nykøbing Falster Håndbold - SK Aarhus, kvalifkationskamp om plads i Håndboldligaen for damner, 11. april, 2014.[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER